Kronebehandling

Har du en ødelagt eller stærkt beskadiget tand, kan den repareres og bevares med en tandkrone. Er din tand eksempelvis knækket, og det ikke er tilstrækkeligt at reparere den med en almindelig fyldning, kan en kronebehandling være den rigtige løsning.

Stor erfaring med kronebehandling

Tandlægerne Pein-Lorenzen har meget solid erfaring inden for kronebehandling. Derudover kan vi tilbyde en væsentligt lavere pris på tandkroner end vores konkurrenter i Nørresundby og omegn, blandt andet fordi vi køber stort ind og løbende holder øje med markedets prisændringer. Se vores priser på kronetyper her.

Hvordan fungerer en tandkrone?

En krone består af et metalskelet med porcelæn uden på, som sættes på den beskadigede tand, efter den er slebet til.

Kronen gør tanden mere holdbar og sikrer, at den ikke knækker, så du helt mister tanden. Det er muligt at sætte kroner på både kindtænder og fortænder.

Når kronebehandlingen er udført, ligner og fungerer kronen som en helt almindelig tand.

Udover beskadigede tænder kan en kronebehandling også være nødvendigt til beskyttelse af tænder, der er blevet rodbehandlet eller som har store fyldninger.

Kontakt os på tlf.: 98 17 11 66 eller brug vores kontaktformular – og lad os sammen finde en tid hurtigst muligt i vores tandklinik i Nørresundby.